Boganbefalinger

De bedste bøger om naturterapi, friluftsliv og vild mad – Mine personlige anbefalinger

Bag min passion for naturen ligger der ikke bare hundredevis af timer på stierne, kysterne, under overfladen og i skovbunden – der ligger også uendeligt mange timer med næsen i fagbøger, felthåndbøger og teorier om menneskets relation til naturen.

Som stifter af Naturhøst har jeg brugt år på at uddanne mig, nørde detaljer og afprøve viden i praksis. For mig er viden nemlig det vigtigste redskab, du kan tage med ud i det fri. Det er den viden, der gør dig tryg, når du samler vilde råvarer, giver dig ro, når du søger naturterapien, og gør dig selvhjulpen på dine ture i friluftslivet.

Der findes et hav af bøger derude, men langt fra alle er lige gode. Derfor har jeg samlet mine absolutte favoritter her på siden. Det er de bøger, jeg selv vender tilbage til igen og igen – opdelt i mine tre faglige hjørnesten: NaturterapiFriluftsliv og Vild mad.

Uanset om du er komplet begynder eller vil fordybe dig i et specifikt emne, finder du her litteratur, der vil løfte dine oplevelser i naturen til et nyt niveau.

Bemærk: Artiklen indeholder affiliate-links til de bøger, jeg anbefaler. Hvis du vælger at købe en bog via et af linkene, modtager Naturhøst en lille kommission. Det koster dig ikke en øre ekstra, men det hjælper mig med at holde universet kørende og fortsætte med at dele gratis viden. Tak for din støtte!

Siden er under opbygning og der kommer løbende nye anbefalinger til …

Naturens gode kræfter

Vild Mad

Friluftliv

Jeg har en efterudannelse i Naturterapi og Simon og Sigurd var min undervisere. De har et vildt drive og er samtidig utroligt gode til at formidle helt nede på jorden og praksisnært. Skal du have konkrete reskaber og naturhistorier at fortælle videre er det her. Det er min go-to i mit naturterapeutiske virke.

Thomas Laursen er “godfather of sankning” i Danmark. Jeg skylder ham en del og det her er bogen der for alvor fik mig til at arbejde professionelt med vild mad – istedet for bare at køre det som hygge og hobby.

Bogen er inddelt i de forskellige biotoper: Vandløbet, mosen og søen, Stranden, Løvskoven, Nåleskoven, Grøften, engen og vejkanten, Stranden, Saltengen, Løvskoven, Nåleskoven, Hegnet, Byen, Marken, Ruderatet og Havet. Thomas viser dig på fineste måde hvordan man går på jagt efter vilde råvarer, og hvilke biologiske forhold, der skal være til stede, hvis man vil finde alt fra karljohansvampe, kantareller og malurt til skovmærke og spiseligt tang. 

Gode gastro opskrifter der viser hans baggrund som sanker til Noma og opskriftsudvikler. Kan kun skaffes som E-bog pt.

I starten af mit friluftliv var jeg på mange shelterture. Det er nemt at komme igang og bålsted og tag over hovedet skal du ikke tænke så meget over. Her er en fin indføring i udelivet og Rene Ljungren er en kendt dansk friluftsprofil med masser af erfaring. Bogen har noget til både begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude.

Siden er under opbyging